Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Destiny og de vilde heste


Beskrivelse


13-årige Isa glæder sig til sommerens dressurkonkurrencer på sin hest Blaze. Men hendes mor sender i stedet Isa på sommerferie hos hendes moster, som dresserer heste og andre dyr, der skal optræde i film. Sammen med 17-årige Aidan kæmper hun for at redde en flok vilde ponyer fra nedskydning og løser mysteriet om et kæmpe rovdyr, der går løs i skovene.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. juli 2011

af

af

Maria Sjøblom

d. 11. juli 2011

3. del i Ponyklubbens hemmeligheder vil tiltale alle hesteglade piger fra 11-16 år og kan sagtens læses selvstændigt.

Nu er 3. bind i den engelske forfatters serie endelig kommet på dansk. Isa er blevet 13 år og glæder sig til sommerens dressurkonkurrencer på sin hest Blaze. Men hendes mor sender i stedet Isa på sommerferie hos sin moster, som har brækket benet. Moster Hester har købt et kæmpe luksuriøst landsted, hvor hun dresserer heste og andre dyr, der skal optræde i film. Den lækre 17-årige Aidan er medhjælp på gården og en spirende, men helt uskyldig, romance udspiller sig, alt imens de sammen kæmper for at redde en flok vilde ponyer fra nedskydning og løser mysteriet om et kæmpe rovdyr, der går løs i skovene. Kammeraterne fra Ponyklubben kommer til sidst til hjælp, inden Isa kan drage hjem efter en fantastisk sommer. Bogen er en pageturner og hvis man ærger sig over, at handlingen omkring træning af heste til filmindspilninger ikke beskrives nærmere, kan man glæde sig til bind 4. I England er læserne allerede nået til bind 8 i serien, som igen efterfølges af en ny serie om Ponyklubben.

Oversætteren har gjort et godt stykke arbejde og sproget falder flot ind i dansk hestejargon. Bogen har ikke helt så meget indforstået hestesnak som Heartland, som den ligger tæt op ad i kvalitet. Denne er dog sat med lidt større typer, hvilket indbyder en bredere målgruppe.

En rigtig god bog til hesteglade piger, som tilmed sagtens kan læses uafhængigt af de andre i serien.



Informationer og udgaver