Martin Esslin, oprindelig ungarer, har en uddannelse bag sig som instruktør fra Max Reinhardts teaterakademi, inden han i 1938 blev knyttet til BBCs dramatiske afdeling, hvor han nu er chef. Hans allerede klassiske værk fra 1961 udsendes nu på dansk i forbindelse med radioteatrets serie af absurde dramaer i oversættelse efter en nylig revideret udgave, der trækker nye linier op, bl. a. østeuropæisk dramatik. Esslin gennemgår med stor grundighed og kyndighed ikke blot de absurde dramatikere, men også en række større og mindre, der på en eller anden måde er påvirket af denne retning uden ligefrem at kunne regnes med blandt de absurde. Han har evnet at skabe et helhedsbillede af en litterær retning, der netop kendetegnes ved ikke at udgøre nogen helhed. Efter at have læst denne bog er man mindre tilbøjelig til at give den betydelige engelske kritiker, Kenneth Tynan, ret, når han hævder, at det absurde teater kun er skabt af og for et geni som Beckett og at det vil gå i graven meddenne.