At dansk tæppevævekunst udviklede sig sideløbende med den mere berømte møbelkunst, skyldtes med arkitekten Mogens Kochs ord, at man ikke kunne udstille de danske funktionalistiske møbler på spraglede orientalske tæpper. Forfatteren, der selv er væver, fortæller om pionererne - de kvindelige vævere, som startede denne frodige udvikling, bl.a. ved oprettelsen af væveskoler. Deres elever har videreført traditionen, og dannede i 1979 sammenslutningen Danske ægte tæpper, som har stået bag en række succesfulde udstillinger af håndvævede gulvtæpper. På fine farvefotos vises tæpper og kirketekstiler fra 20'erne til idag med en kort beskrivelse af den benyttede teknik og væverens uddannelse. Der er sideløbende dansk og engelsk tekst, og bogen er forsynet med ordliste, navneliste og en kort litteraturliste. Det er lykkedes forfatteren at skabe en smuk præsentation af en gren af dansk kunsthåndværk, der stort set ikke er skrevet noget samlet om.