Denne velskrevne roman om at miste et barn henvender sig bredt til de mange romanlæsere, som kan lide psykologiske og gribende romaner.
Louise Doughty er britisk, hun har udgivet flere romaner på engelsk, men det er hendes første på dansk. Romanen begynder med, at 2 politibetjente ringer på Lauras dør for at fortælle hende, at hendes datter, Betty, er blevet dræbt i en trafikulykke. Herefter springer historien frem og tilbage i tiden. Historien om Lauras ungdom, hendes stormende forelskelse i David, ægteskab, 2 børn og senere skilsmisse bliver fortalt lidt efter lidt samtidig med, at vi følger Lauras liv efter ulykken. Hvordan kan man leve, når det mest forfærdelige er sket? Hun isolerer sig, og hun bliver optaget af 2 ting, at hævne sig på den kvinde, som hun mener har taget David fra hende og at finde den bilist, som er skyld i, at Betty er blevet dræbt. Lauras familie frygter, at hun er ved at blive psykisk syg, men selv føler hun, at hendes sorg giver hende magt over andre. Louise Doughtys beskrivelse af sorgen, vreden og de irrationelle handlinger er meget overbevisende følsomt beskrevet.
Også Ida Jessens roman Det første jeg tænker på fra 2005, skildrer en familie, som mister et barn ved en trafikulykke.
Louise Doughtys debutroman på dansk er en meget overbevisende psykologisk beskrivelse af, hvad der kan ske, når det værst tænkelige sker. Det er en roman, som bliver ved ved at rumstere i hovedet efter endt læsning, og den vil kunne anvendes bredt.