Bogen er skrevet af en mand, hvis hjerte banker varmt for børn, som befinder sig eller burde befinde sig på en af vore børneforsorgsinstitutioner. Gennem mange års erfaring i arbejdet med disse børn kender han alle de problemer, der knytter sig til denne vanskelige gerning. Børne- og ungdomsforsorgen må efter forfatterens mening koncentreres om observations- og behandlingshjem, således at de børn, der har behov for behandling, ikke slippes efter ophold på et hjem, men at forsorgen faktisk fra det 3. til 21. år følger dem, og at der tillige er et nært samarbejde med forældrene, der i mange tilfælde har stærkt behov for hjælp af forsorgsinstitutionerne. Jørgen Torpe er kendt for at gå ind for nye tanker i behandlingen af forsorgsbørnene og giver i bogen ofte udtryk for disse, men peger samtidigt på, hvor langt vi er bagefter, fordi samfundet ikke har råd. Sociale forholdsregler er dyre, skriver han, men problemerne må løses på en eller anden måde - bliver ofte på en anden. Derskildres i bogen de mange forskellige typer af børns afvigelser fra det normale, og endvidere hvor svært det er at få egnede kræfter, der kan gå helt ind for arbejdet, men konklusionen er at Det er aldrig for sent. Bogen bør læses af alle, der på et eller andet punkt har berøring med forsorgsarbejdet eller er interesseret i dette.