Bøger / skønlitteratur / roman

Det er dig


Beskrivelse


Efter en diskotekstur er Lukas med til at stikke ild på en hjemløs, illegal indvandrer. Skyldfølelsen får ham til at opsøge manden på hospitalet, og han beslutter at hjælpe ham ved at overtage hans job som blomstersælgende illegal indvandrer. Det bliver en voldsom øjenåbner for Lukas.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. mar. 2013

af

af

Kirsten Emdal

d. 25. mar. 2013

En letlæst ungdomsbog, som kan læses af børn og unge (fra 12 år), som interesserer sig for sociale forhold og indvandrerproblematikken.

Den italienske forfatter/dramatiker Paola Capriolo er født i 1962, og dette er hendes 4. bog, som er oversat til dansk. Handlingen tager sin begyndelse på et diskotek, hvor Lukas er sammen med sin kæreste, men de bliver uvenner. I frustration over dette kommer han i snak med nogle ældre drenge, og de afslutter aftenen med at stikke ild til en hjemløs illegal indvandrer. Lukas er lamslået over denne handling og lider af stor skyldfølelse. Han opsøger derfor manden på hospitalet, de bliver venner, og Lukas overtager hans job som blomstersælger - udklædt som fattig indvandrer. Lukas' formål med dette job er at tjene penge til manden, så han som sædvanligt kan sende penge hjem til sin kone og børn i Sri Lanka. I dette forsøg på at sone sin brøde oplever Lukas selv på egen krop, hvor usselt indvandrere behandles, og hvor indvandrerfjendsk hans eget land er. Handlingen foregår i Italien, men kunne for så vidt udspilles hvor som helst.

Emnet racediskrimination er behandlet i flere ungdomsbøger, men lige netop denne indfaldsvinkel kender jeg ikke andre eksempler på. Den opbyggelige tankegang kendes også fra flere religiøse forlags udgivelser.

Det er en medrivende og opbyggelig fortælling, hvor vi følger Lukas' bodsgerning. Jeg tvivler dog lidt på, at den vil have voldsomt stor appel til målgruppen.


Børn & bøger

Årg. 66, nr. 5 (2013)

af

af

Anette Grønholt Andersen

Årg. 66, nr. 5 (2013)



Informationer og udgaver