Personligt og sårbart værk om at føle sig fremmed i sin krop. For læsere der interesserer sig for ny dansk litteratur og tanker om kroppen, køn og identitet.
Med digte, optegnelser, breve og statusopdateringer fra sociale medier fortæller jeg'et om sine erfaringer med kønsdysfori. Kroppen er en mand, jeg'et en kvinde. De er i en hård kamp mod hinanden og har svært ved at finde deres plads i samfundet. Jeg'et beskriver ventetiden frem mod at kunne modtage hormonbehandling og fællesskabet med andre transkvinder gennem breve og sociale medier og sine bekymringer for forældrenes reaktion: "Jeg giver mine forældre en datter./ Det føles som om jeg tager en søn fra dem. De må ikke hade mig." Gry Stokkendahl Dalgas modtog Munch-Christensens debutantpris for værket.
Personligt og vedkommende værk om om at være en transkønnet kvinde, og alle de tanker, følelser, håb og frygt, der følger med. Det er tankevækkende læsning.
I Før min mand forsvinder fortæller jeg'et rørende om sin mands kønsskifte. Nanna Storr-Hansen er en anden yngre dansk digter, der skriver om kroppen og identitet.