Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Det er klamt!


Beskrivelse


Mikkel og Sisse er med deres klasse på besøg på Egons gård. De får selv lov til at malke en ko og drikke den varme mælk bagefter. Det kan de ikke lide!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Kirsten Thorning Thagaard

2007

Meget letlæst og vedkommende historie for de 6-8-årige med et lix-tal på 3,5 og et let-tal på 13. Bogen er velegnet til den allerførste selvstændige læsning samt i forbindelse med læsekurser målrettet begynderlæsningen, hvortil der findes opgaver på forlagets hjemmeside. Bogen henvender sig både til piger og drenge.

Bybørnene Mikkel og Sisse skal sammen med deres klasse på besøg på Egons gård. De får selv lov til at malke en ko og drikke den varme mælk bagefter. Det er de ikke så begejstrede for! En simpel historie med varme og humor. For mange 6-8-årige og for svage læsere er det en god læseoplevelse og en succesoplevelse, hvor de opdager, at de faktisk kan læse. Illustratoren Karen Borch har også lavet billedbøger, og det præger bogens illustrationer, som giver fortællingen en yderligere dimension og understreger den humoristiske tone, der gennemstrømmer historien. Teksten er sat på en lys baggrund i små overskuelige afsnit. Der er megen luft mellem linierne, og hver linje indeholder max. 4-6 ord. Der er anvendt en del direkte samtale.

Bogen minder i layout om de øvrige bøger i serien Super let ps.

En udmærket, meget letlæst bog til begynderlæserne. Bogen vil kunne lægge op til samtale i klassen eller i hjemmet.