Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Det er mig, Rosa!


Beskrivelse


Rosa bor i et højt hus. Hun går i skole og en dag kommer der en ny pige, Luna. Rosa vil gerne lege med Luna. Det vil Beate også. De bliver uvenner. Hvem mon Luna vil lege med?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. sep. 2008

af

af

Hans Radsted

d. 29. sep. 2008

Starten på en ny serie til den første læsning fra omkring 7 år. Den henvender sig nok mest til piger, som bestemt vil blive tiltrukket af de velfungerende forsider.

Rosa bor øverst i et højt hus sammen med en stresset mor og en irriterende storebror. I Det er mig Rosa præsenteres familien og vi følger Rosa i skole, hvor en ny pige introduceres i klassen. Det er Luna og hun er fra Kina. Beate og Rosa vil begge lege med Luna og efter et lille slagsmål går Rosa af med sejren. Forholdet udvikles i Sugerør og gule vifter, hvor Luna skal med Rosa hjem på en onsdag, som har det særlige indhold, at storebror altid passer Rosa, da mor er til møde. Han er ikke for god til det og ind imellem lukker han endda Rosa ude på altanen. Denne onsdag har han næsten forgiftet Rosas skildpadde og de to piger ender med at få lukket ham ude på altanen, så de kan spise i fred. To rigtig gode hverdagshistorier flot illustreret af Dina Gellert. Sproget er tilrettelagt med korte, meningsbærende sætninger fulgt godt op af illustrationerne.

Der er rigtig mange materialer med temaet veninder og umulige storebrødre, men disse to bøger hævder sig fint i selskabet.

To rigtig gode nyheder på et tilsyneladende umætteligt marked.