Bøger / skønlitteratur til børn

Det er min elg


Beskrivelse


Billedbog. Vilfred har en elg ved navn Marcel. Marcel er dygtig til at følge Vilfreds regler, særligt når han selv vil. En dag tror en anden at elgen tilhører hende, og Vilfred bliver bange og løber væk. Heldigvis kommer Marcel.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. feb. 2013

af

af

Anders Christian Sivebæk

d. 15. feb. 2013

For børn fra 3-7 år og deres forældre og i lige så høj grad for pædagoger og studerende, da det er en meget nyskabende billedbog. Bogen vil kræve formidling, for den bliver ikke umiddelbart taget i billedbogskrybben.

I denne prisbelønnede billedbog hører vi om Vilfred, som havde en elg, han kaldte Marcel. Vilfred har mange regler som Marcel sommetider følger. En dag møder de en anden, der tror hun ejer elgen. Vilfred bliver bange og løber væk og bliver filtret ind i sin snor. Marcel redder ham, og til sidst bliver de enige om at Marcel kun behøver følge Vilfreds regler, når han har lyst. På sidste side møder Marcel en anden, der tror han ejer elgen. Kan man eje et kæledyr eller et fantasidyr, det kan der komme mange gode samtaler ud af mellem læseren og tilhøreren. Tegningerne i bogen er malet, med meget små øjne og en usædvanligt firkantet elg. Baggrundene skifter mellem helhvid, oliemalerier, sort/hvide raderinger og farvebilleder i raster, som man ser det i avisen. Desuden bruges taleboblen som virkemiddel både med replikker, Vilfreds regler og billeder. Årets børnebog i Irland i 2012. Af samme forfatter har vi på dansk Den fantastiske bogslugerdreng, 2007.

Bogen kan mide om og sammenlignes med Stian Holes bøger om Garmann.

For mig har bogen vundet ved nærmere bekendtskab, og den fortjener formidling, da den nok ikke automatisk vil blive taget op af billedbogskrybben, hvilket den absolut fortjener.


litteratursiden.dk

d. 26. nov. 2018

af

af

Jette Holmgaard Greibe

d. 26. nov. 2018

Det er svært at elske og have brug for nogen uden at føle, man ejer dem. Oliver Jeffers kan fortælle de store historier om smertefulde emner med en lethed, så man ikke afdækker kernen i første forsøg....


Berlingske tidende

d. 31. juli 2013

af

af

Kari Sønsthagen

d. 31. juli 2013