Det er svært at dø i Dieppe

Den højtbegavede, men lidet succesrige kritiker P. L. Møller (1814-65) er hovedperson i denne roman, der bl.a. har Kierkegaard og Goldschmidt som bipersoner. Det er en hovedperson, der med sinkærlighed til Paris, sin kritiske foragt for Heiber og dansk dannelse, sin selvdestruktive livsform og sine vilde temperamentsudladninger, passer fint ind i Stangerups forfatterskab. Bogen er enkraftpræstation og efter min mening mere interessant end den meget lange og noget stillestående Vejen til Lagoa Santa, fordi P. L. Møller er en mere spændende figur, der kommer vidt omkring iTyskland og Frankrig som politisk og litteraturkritisk korrespondent. Men det er også en vanskelig bog, flimrende fra sted til sted, fra virkelighed til drømmesyner. På mange måder minder den omEnquists Strindberg, - et liv. Også her indledes og sluttes med en dødsoplevelse i drømmetåger, også her er der amokløb, usselhed, rusfremkaldte mareridt og grov kvindeydmygelse blandet medskarpsindig kunstnerisk ogkritisk virksomhed. Litteraturhistoriske forudsætninger og kendskab til fransk er afgjort en fordel, når man læser denne voldsomme og lidenskabelige roman, der mangesteder er skrevet i et medrivende, pragtfuldt sprog. Vejen til Lagoa Santa's brug kan vise noget om, hvor højt ex-tallet bør være.

Læs hele vurderingen