Det evige lys

Fem børn dør under et bombardement i London i 1944. Hvordan ville deres liv være blevet, hvis de ikke var blevet dræbt? Det rulles ud i denne vidtforgrenede roman om børnenes drømme og håb i forhold til deres liv som unge, voksne og gamle. For læsere af vidtforgrenede kollektivromaner.

Jo, Val, Ben, Verne og Alec er små børn, da de dør i 1944. Romanen handler om, hvordan deres liv kunne have udfoldet sig, hvis skæbnen havde villet det anderledes. I nedslag følges de fem som skolebørn i 1949, håbefulde unge i 1964, voksne med egne familier i 1979, som ældre og bedsteforældre i 1994 og 2009. De er blevet buskonduktører, sangere, typografer, lærere og investorer, og mens nogle er forsigtige og lider af angst, er andre selvovervurderende plattenslagere og atter andre midt i mellem. For nogle har livet og hverdagen vist sig at være en uventet gave, mens andre ikke fik indfriet deres håb og forventninger. Det er første roman af Francis Spufford på dansk, og den har vakt stor opmærksomhed i England.

Bevægende, kompleks og velskrevet roman om krigsgenerationens drømme, muligheder og tab. Det fortælletekniske greb med at lade døde leve videre er tankevækkende, og at det ind imellem kan være lidt svært at orientere sig i de forskellige skæbner, kan ikke lægges kompositionen til last. Det er en roman, der kræver noget af sin læser, men den giver også meget igen.

Læses fx sammen med 4 3 2 1 af Paul Auster.

Læs hele vurderingen