Bøger / skønlitteratur til børn / romaner

Det fine ved Karoline


Beskrivelse


Karoline elsker at være alene, men en dag flytter Gustav ind ved siden af. De bliver venner, men da Karoline finder en guldring, og Gustav kommer til at fortælle, at han kan trylle, får de problemer.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. mar. 2020

af

af

Therese Bjerre Ekman

d. 11. mar. 2020

Karoline er 7 år og har guldhår, selvom Fatima siger at det er orange. Hun elsker ting af guld - og en dag flytter en dreng ind ved siden af. Højtlæsning fra 6 år.

Når Karoline er sammen med Fatima er det så kedeligt. Derfor vil hun helst være alene, men det er rigtig svært at sige nej til Fatima, der hele tiden vil ses, men som hun ikke rigtig kan stole på. Karoline samler på ting, der skinner som guld, og en dag finder hun en ægte guldring. Hun får en ny nabo, Gustav, som også har langt guldhår og samler på guldting. De bliver venner, og Karoline opdager hvor sjovt og dejligt det er at have en rigtig god ven. Men da deres lærer savner sin vielsesring, og Gustav er kommet til at sige i klassen at han kan trylle, bliver det svært! Heldigvis er der nogle gode voksne som hjælper. Bogen er illustreret med stregtegninger. 1. bind i en serie.

Det er en rigtig god højtlæsningsbog, med en handling som mange børn vil kunne relatere til. Dilemmaerne, persontegningerne og relationerne er glimrende skildret og illustrationerne er gode. Forsiden er indbydende og afspejler indholdet.

Skildringen af dilemmaerne som børn kan havne i, når de ikke får gjort det rigtige minder om Bogen om MadickenMilles nye venPigen der hed Djamesbond. Et par nyere bøger om venskab kunne være Milles nye ven og Pigen der hed DjamesbondSkildringen af dilemmaerne som børn kan havne i, når de ikke får gjort det rigtige minder om Bogen om Madicken. Et par nyere bøger om venskab kunne være og Pigen der hed DjamesbondSkildringen af dilemmaerne som børn kan havne i, når de ikke får gjort det rigtige minder om Bogen om Madicken. Et par nyere bøger om venskab kunne være Milles nye ven og .


litteratursiden.dk

d. 14. apr. 2020

af

af

Jette Holmgaard Greibe

d. 14. apr. 2020

En meget fin historie om, hvor svært det er at være en følsom pige på syv år, der bedst kan lide at tingene er, som de plejer og vil gøre alt for ikke at skuffe nogen. Karoline elsker at være alene. ...