Romantisk drama om to kvindeskæbner i begyndelsen af 1800-tallet, hvis historie spindes ind i hinanden i jagten på en forsvunden kvinde. For voksne kvinder med interesse for romantisk drama i en historisk ramme.
Romanen følger to kvinder og tidsspor. I 1803 ankommer en mishandlet pige, kaldet Stær, til en gård. Her vokser hun op, som en søster til den yngste kvinde i huset. I 1821 bliver kvinden Rachel gift med en mand, som på overfladen er pæn og sød, men som gemmer på grumme hemmeligheder. Stær er i huset hos en familie, hvor Rachel bliver besøgsven for den voldelige og indebrændte krigsveteran Jonatan. Her krydses deres veje. Det viser sig, at Stær og Rachel begge savner en kvinde, der på mystisk vis er forsvundet, og der er mange gåder at løse.
Romantisk, historisk drama med hemmeligheder, løgne, bedrag og skeletter, der vælter ud af skabene. Gåderne om, hvad der er sket i fortiden, og hvilken herkomst flere af personerne har, er spundet ind i et labyrintisk spil. Kvindernes underlegne rolle, krig og maskulin vold er også temaer. Sproget er af og til svulstigt, og handlingen langtrukken. Forfatteren er god til cliffhangers og til at bygge drama på drama.
Romanen kan sammenlignes med Lucinda Rileys romaner fx MidnatsrosenLavendelhaven og Lavendelhaven. De har både dramaet, men også fokusset på at kende sin familiehistorie og finde kærligheden til fællesRomanen kan sammenlignes med Lucinda Rileys romaner fx Midnatsrosen og . De har både dramaet, men også fokusset på at kende sin familiehistorie og finde kærligheden til fælles.