""Det forlyder" er Signe Svendsens fjerde album i eget navn - hendes bedste til dato. Allerede fra åbnings- og titelnummeret, står det klart, at der har indsneget sig en mere personlig og poetisk sprogtone i fynboens singer-songwriting ... Især numre som "Det forlyder", "Frosten slipper" og "Lys ud, lys ind" er raffinerede og nuancerede ... Producer Lars Skjærbæk (...) har tilført en mere sensitiv og sart lyd. "Det forlyder" fremstår (...) genremæssigt som et virkelig fint miks af stilfærdig indie-rock og ny folk ... Det mest poppede nummer, "Frosten slipper", har (...) potentialet til at blive et hit i radiofladerne - et rafffineret og nuanceret hit - hvilket man også kun kan håbe for Signe Svendsen, der ellers igennem flere år har opretholdt en facade, der har gjort det vanskeligt at føle sig frem til intentionen i hendes musik. Facaden synes krakeleret, ægtheden blotlagt (se bare på portrættet på pladecoveret), og derfor sidder man nu som lytter - betaget, forført, overbevist".