At forfatteren kan finde på historier og formulere dem, har han papir på med ex. den barokke, Pigen der ikke ville på potten, hvor han i øvrigt samarbejder med samme illustrator som på denne bog. Illustrationerne er dog mere neddæmpede her, hvor historierne i form af syv nye eventyr er kommet i centrum. Udgangspunktet er det traditionelle folkeeventyr, men med et glimt i øjet, et tvist, en forskydning i pointen, der drejer de bevidst velvalgte klicheer i en uventet retning. Som fx kongen, der ønsker sig ingen ønsker da lejligheden byder sig i Ønsket, og genopdager magien i sin egen hverdag og verden, og som bøsseproblematiken, der bryder ind i De to prinser, der bare vil være sammen altid og derfor undergår en forvandling til - snegle! Sprogligt og indholdsmæssigt åbenbarer eventyrene sig som underfundigt tvetydige og underholdende. Illustrationerne, der slægter de stildannende engelske illustratorer, Q. Blake og Tony Ross, på, savner farver og plads og får dermed ikke den supplerende funktion på teksten, de formodentlig er tiltænkt. Men eventyrene er fornøjelige, nye frugter på et gammelt træ til bred udnyttelse i folkeskolen.