Film / fiktion / drama

Det gælder livet


Beskrivelse


Ella og Olaf kan ikke få børn, men Ella har en affære med en ven, som hun får en datter med. Som ung pige kommer datteren ud for en ulykke og har brug for blod, og hendes biologiske far må træde til.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. juli 2018

af

af

Inger Nygaard Kaad

d. 5. juli 2018

Sort/hvid film fra 1953 om to vennepar. Manden i det ene forhold og konen i det andet har en affære, og det kommer der en datter ud af. 18 år efter mangler datteren blod efter en ulykke, og kun hendes biologiske far matcher blodtypen. For voksne.

Ella og Olaf er et barnløst par. De er venner med Polly og Viggo. Viggo har mange kvinder, og på en sejltur forfører han Ella. Hun bliver gravid og får datteren Lotte. 18 år efter følger vi den ombejlede Lotte, der har et forhold til sin lærer. Da hun kører galt får hun brug for blod, men hverken hendes mor eller far har hendes sjældne blodtype. Den forsmåede Polly, der arbejder på donorcentralen, lægger to og to sammen og beder Viggo om at give blod.

Denne film vil mange ting. Den begynder som et trekantsdrama, der glider over i en faderskabssag med stor vægt på det danske bloddonorkorps, og senere bliver det historien om Lottes forhold til sin lærer, der er i fokus. Filmen skal ses som et tidsbillede, og den fremstår som en reklamekampagne for det at blive bloddonor. Der er læger/sygeplejersker der udførligt forklarer om det at være donor, og Lotte spørger meget ind til detaljer, som lægestanden så svarer på. Den bliver noget konstrueret og det gode tempo, der er i begyndelsen af filmen, punkteres.

Der er ikke andre film med det store fokus på blod. Men disse to film fra samme periode er også trekantsdramaer: Det lille hotelTre må man være og Tre må man væreDer er ikke andre film med det store fokus på blod. Men disse to film fra samme periode er også trekantsdramaer: Det lille hotel og .