Bøger / skønlitteratur til børn

Det gale kattehus


Beskrivelse


Billedbog. Laura og hendes mor skal passe fire katte, Kevin, Bente, Ivan og Dulle. Men det er ikke nogen helt let opgave. Mor bliver hurtigt træt, men ikke Laura. For hun har nemlig et stort ønske - om at få et helt specielt dyr!

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Lotte Lykke Simonsen

2007

En charmerende, fantastisk og underfundig billedbog. Til Oplæsning for katteelskere og andre der holder af en god historie.

Det er første gang illustratoren Brøgger samarbejder med forfatteren Hesselholdt - men forhåbentligt er det ikke den sidste. For med denne billedbog har de skabet en lille perle, som både børn og voksne helt sikkert hurtigt vil få som favorit. Laura og hendes mor skal passe fire katte for deres nabo. Men opgaven er ikke helt så let, hver kat skal have noget forskelligt at spise på forskellige steder. Ivan skal have tørfoder, Kevin 10 dråber medicin, Bente kattemad på gulvet og Dulle spiser rejer fra fryseren - eller er det helt omvendt? Mor bliver hurtigt træt, men ikke Laura. For hun har nemlig et stort ønske - om at få et helt specielt dyr! Teksten er ordrig, flydende og eksperimenterende. Illustrationerne er farverige i varme og meget kulørte farver, stilen er i Brøggers sædvanlige naivistiske streg med overraskende kunstneriske friheder, der får læseren til at ville kigge igen og igen.

Der findes mange billedbøger om katte, men denne bog er sit eget lille mesterværk.

En charmerende og farverig billedbog til alle fra 4 år, der holder af god historie, med illustrationer der gør historien til en helhed.


BUM

Årg. 24/25 (2006/2007)

af

af

Lars Bukdahl

Årg. 24/25 (2006/2007)