Egyptens historiske storhedstid har altid været et interessant emne, hvilket også i de senere år har resulteret i mange udgivelser. I denne flot layoutede bog tages hele emnet op, og idobbeltopslag behandles delemner i tekst, foto og tegning. De første opslag om Nilens betydning og rids af periodens historie afløses af overskrifter som:'Egyptens kvinder', 'Skrivning og regning','Mode', og 'Egypterne i krig'. Hvert opslag indledes med en kort oversigt over indholdet, uddybende tekst og illustrationer med seperat tekst. Der har været flere tegnere om opgaven, men en enkelthar lavet hovedparten, der viser personer og miljøer, der ikke adskiller sig væsentligt fra, hvad vi tidligere har set. Et forfriskende indslag er de fire transparente sider, der med hentydning tilserietitlen, kommer under overfladen af et hus, et tempel, et palads og et gravkammer. Teksten kan selvlæses i sin helhed mod slutningen af mellemtrinet og den kan bruges supplerende eller somtemabog i historie. Den harordliste samt stikordsregister og giver mange informationer, dog ingen revolutionerende, og man vil med en bog som Ægypternefaraonernes rige (1994), være lige så godtdækket ind omkring emnet.