Bøger / faglitteratur til børn

Det gamle Rom - under overfladen


Beskrivelse


Om Romerrigets storhed og fald. Med omfattende billed- og transparentmateriale, som viser, hvordan de romerske soldater stormede en by, hvor gladiatorerne kæmpede, hvordan Pompeji blev begravet under asken og en romersk villa.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. aug. 2004

af

af

Marianne Andreasen (skole)

d. 9. aug. 2004

Overskriften indikerer, at det er byen Rom, bogen handler om; men det er det ikke, det er Romerriget. Der er en meget kort brødtekst i hvert opslag suppleret med fyldige billedtekster. Bogen kan fint bruges til billedlæsning og vil egne sig glimrende som supplement til de mange titler om Rom og Romerriget fra 6. klasse (ca. 12 år) og op. Samtidig kan bogen bruges af almindeligt interesserede. Bogens force er helt klart de meget flotte illustrationer, hvor der bliver brugt moderne teknikker. Billederne er fra mange forskellige kilder og steder. Tre af fire gennemsigtige sider viser, hvordan stedet ser ud i dag. Når siden vendes, viser den et spændende tableau fra dengang. Bogen er inddelt i fire hovedafsnit. "Cæsar i Gallien" fortæller om stormagten Rom, hærens opbygning og om de første kejsere. I afsnittet "Colosseum" hører vi om bygningsværket selv og om brød og skuespil til folket. Det billedmæssigt meget flotte afsnit om Pompeji og Herculaneum viser betydningen af udgravningerne og det dengang rige og komplekse samfund. Afsnittet "Faunens Hus" er udgangspunkt til at fortælle om dagligliv, fritid og religion. Kort stikordsliste og kildehenvisning sidst i bogen.



Informationer og udgaver