Det Gamle Testamente er - isoleret set - jødedommens hellige Skrift. Den kristne kirke overtog denne hellige Skrift, for først fra midten af det 2. årh. begyndte de skrifter, der er samlet i Det Ny Testamente, at indtage en lignende status. Da man ikke uden videre kan overtage en anden religions hovedskrift uden at forholde sig til den, vil forf. undersøge, hvordan denne tolkende overtagelse gik til. Man læste ud fra den bestemte forhåndsforståelse, at skrifterne rummede et budskab med gyldighed til alle tider. De oprindelige forståelsesmodeller, der gjorde det muligt at forstå denne fortolkning smuldrede med oplysningstidens krav om en historisk-kritisk forståelse. Bibelen læses nu også som et kildeskrift (og ikke kun som åbenbaring) og kan sammenlignes med andre overleveringer. Læseren får en historisk forståelse for, hvordan den kristne kirke kunne overtage jødedommens hellige Skrift og gøre den til en del af sin egen bibel. Bogen er et resultat af fem forelæsninger, som forf, der er professor, dr. theol, har holdt på Folkeunivesitetet. Spændende og indsigtsfuld bog.