Den stille Hannah overtager moderens hus efter hendes død. Her går hun alene og renoverer, når hun ikke passer sit arbejde på Oslobåden. Da huset en nat brænder, møder hun genboen Melange. En stilfærdig fortælling for alle læsere af nyere dansk litteratur.
34-årige Hannah har nogle kuldsejlede forhold bag sig samt et ufærdigt psykologistudie og er nu børneunderholder på Oslobåden. Mødet med Melange giver hende et håb om, at han kan blive manden som forløser hendes længsel efter et liv som venindernes. Men kan det spirende venskab blive til kærlighed? Anna Mejlhede er præst og har senest udgivet Håbets ø.
Dette er så fin en fortælling - tænksom og stilfærdig. Hovedpersonen Hannah er på samme tid både skrøbelig og stærk. Hun tænker meget, måske mere end hvad godt er og står i stampe i et job, som burde have været midlertidigt. Men hun elsker også sit job og sammenholdet mellem kollegerne. En fintfølende fortælling om at "komme ud af stedet", at finde kærligheden og om drømmen om at passe ind og være som de andre. Bogen rummer også fine symbolikker, som fx måden hun reparerer huset på, parallelt med at hun forsøger at reparere sig selv.
Bogen trækker referencer til Helle Helles Rødby-PuttgardenTjeneren og hans søster, som har den samme stilfærdighed over handlingen. En forfatter som Doris Willumsen er også stærk udi de stilfærdige kvindeskildringer. Her kan fx nævnes Tjeneren og hans søsterBogen trækker referencer til Helle Helles Rødby-Puttgarden, som har den samme stilfærdighed over handlingen. En forfatter som Doris Willumsen er også stærk udi de stilfærdige kvindeskildringer. Her kan fx nævnes .