For nylig udkom herhjemme Vargas Llosas Krigen ved verdens ende, en omfattende, men spændende og farverig beretning om nedkæmpningen af et oprørssamfund i det nordøstlige Brasilien omkringårhundredskiftet. - Det grønne hus stammer fra 1966, er belønnet med en fornem latinamerikansk pris og et centralt værk i forfatterskabet. Scenen er her dels henlagt til byen Piura i det nordligePeru (omkring det bordel, som har givet navn til bogens titel) og dels til junglen, ikke mindst det lille samfund Sta. Maria del Nieve ved Marunafloden (kort samt ordliste over indianskeforeteelser ledsager teksten), men der er idelige skift i tid og sted, og persongalleriet er kolossalt og overvældende. - - Bogen syder af liv, følelser, lugte, stemninger og belysninger, men efteren enkelt gennemlæsning er det praktisk talt umuligt at samle indtrykkene. Miljøskildringen er fremragende, og sprogligt er bogen også af meget høj kvalitet (imponerende oversættelse). Læserkredsenvil dog nok være mindre endfor Krigen ved verdens ende, og en del vil sikkert køre fast undervejs. For undertegnede har det været en lidt frustrerende oplevelse at læse bogen på de givne vilkår.Spændende og bevægende scener har vekslet med følelsen af overtræthed, forvirring og uoverskuelighed, uden dog at lysten til snarlig genlæsning i adstadigt tempo på noget tidspunkt er gået tabt. -- En svær, men velkommen tilvækst til den hjemlige oversættelseslitteratur.