Bøger / skønlitteratur til børn

Det Gule Tog


Beskrivelse


Billedbog om Theodor og hans bedstefar på en usædvanlig rejse med Det Gule Tog i fortidens, drømmenes og fantasiens verden.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. sep. 1998

af

af

Lars Larsen

d. 14. sep. 1998

Flot stor billedbog, der med stemningsfulde billeder og en velskrevet tekst fortæller historien om Theodor og hans bedstefar på den sidste tur med Det gule Tog. Toget har stået gemt på et museum i mange år og bedstefaderen, som er den sidste i verden, der kan køre toget, har fået lov til at sætte det på skinnerne igen. Det bliver en usædvanlig rejse ind i fortiden, hvor bedstefaderen fortæller om, hvordan Det gule Tog banede vejen for den langt hurtigere Blå Ekspres, som nu helt har overtaget banelegemet, men det bliver også en rejse ind i drømmenes og fantasiens verden, og til sidst overlader bedstefaderen Det gule Togs nøgler til Theodor, så han kan tage på nye eventyr. Sprogligt er bogen en nydelse og den egner sig fint til oplæsning. De store illustrationer er flotte og fantasifulde, og passer fint til historien. En dejlig bog til billedbogslæsere fra 5 år, og en lovende debut for både forfatter og illustrator.


Bibliotekernes vurdering

d. 14. sep. 1998

af

af

Hans-Christian Uth (skole)

d. 14. sep. 1998

En højst usædvanlig billedbog, som ved første øjekast ligner en amerikansk udgivelse fra 1950érne. Den er imidlertid fransk - og fra 1998! Gennem en bedstefars samvær med sit barnebarn fortæller bogen om at have rødder tilbage i tiden, om teknologiens fremmarch og om troen på en fremtid, hvor der også er brug for omtanke, eftertanke og nysgerrighed. Det er umuligt at tids- og stedfæste historien. Den er på samme tid jordnær og fantastisk. Det gælder også billedsiden, som består af helsides tegninger i en naivistisk stil i mørke, afdæmpede farver. På tekstsiderne, som er sat med en forholdsvis stor skrift uden seriffer, er indsat vignetter, som henvisere til de store billeder. Bogen stiller temmelig store krav til tilhøreren. Krav, som f.eks.: evne til fordybelse, god sprogfornemmelse og accept af en vis højtidelighed. Hvis disse krav honoreres, er der basis for en rejseoplevelse udover det sædvanlige - men sandsynligheden er nok ikke stor i vores indskolingsklasser, og når bogen kan selvlæses på 4.-5.klassetrin, vil den ingen chancer have.



Informationer og udgaver