Bøger / skønlitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Det halve skelet


Beskrivelse


Filip kommer for sent og møder skolens pedel, Hr. Peder Dell. Der mangler et halvt katteskelet i skolens samling. Filip finder spor på gerningsstedet. Bliver gerningsmanden fundet?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. juni 2010

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 14. juni 2010

Frilæsningsbog i serien En sag for Filip M. Lund, hemmelig detektiv. Serien hører til gul Dingo Detektiv, lix 10, der henvender sig til børn fra 9 år/3. klasse.

Filip kommer for sent og møder skolens pedel, Hr. Peder Dell. Han vil gerne have Filip til at hjælpe med at opklare en sag om et halvt katteskelet, der mangler i skolens natur-tekniksamling. Filip finder hurtigt gerningsstedet. Mistanken henleder han straks på skolens to værste bøller. Efter at have pådraget sig en blodtud og et efterfølgende besøg hos skolelægen opdager Filip, at kattens hale nu også mangler, og der er spor på gerningsstedet. I matematiktimen opklarer Filip gåden, og gerningsmanden bliver opsporet. Efter at have fundet skelettet, limer de katten sammen, og Filip modtager med glæde dusøren - altid kaffe på kanden hos Hr. Peder Dell. Historien er sjov. Den giver et billede at en skoleelev, der elsker at gå pedellen til hånde. Teksten er letlæst, sat med stor typografi og med understøttende illustrationer.

Bogen ligner de øvrige titler i serien om Filip M. Lund, fx: Kaos i Karlos kiosk, Avisen der blev væk og Hvad er det med piger?. Man kommer umiddelbart også til at tænke på serien Jack Stump af Henrik Einspor.

Velskrevet frilæsningsbog hvor humor er sat i højsædet. Vi kender alle elever, der opsøger pedellen og holder af at hjælpe ham. Her kommer han imidlertid på detektivarbejde. Forsidens halve detektivskelet vil appellere til drengene.