Det hvide bånd : eine deutsche Kindergeschichte

Det hvide bånd, 2009 har undertitlen "en tysk børnefortælling", men filmen henvender sig udelukkende til et voksent publikum, der vil vide at værdsætte en iskold og præcis, uforsonlig og uhyggelig, meget intelligent fortælling, som "måske kan sprede lys over mange begivenheder i dette land". Altså forsøgsvis prøve at forklare og forstå nazismens inderste væsen.

I en lille tysk landsby sker der op til 1. verdenskrigs udbrud en række uhyggelige hændelser: Lægen styrter på sin hest, fordi en tynd ståltråd er spændt over vejen; en kvinde falder gennem et loft og slår sig ihjel; og to børn mishandles på det grusomste. Hvem er skyldige i disse grumme hændelser? Svaret blæser ikke nødvendigvis i vinden i en autoritær og puritansk lilleverden, hvor børn vokser op "blandt ondsindethed, misundelse, stupiditet og brutalitet". Men Michael Haneke afslører ikke direkte synderne, men fokuserer til gengæld på forudsætningerne. En fantastisk præstation af instruktøren, som også har signeret foruroligende film som Bennys video, 1992, Pianisten, 2001 og Skjult, 2005.

Det klare, rolige og stiliserede billedsprog kan sammenlignes med det filmiske udtryk hos for eksempel mestrene Bergman og Besson.

Stringent, sortsværtet og stilistisk suveræn afsøgning af det autoritære og undertrykkende, infame og ydmygende underlag, der giver næring til stærke nazistiske rødder. Et uafrysteligt mesterværk, som ikke stryger nogen som helst med hårene, og som vandt De gyldne palmer i Cannes.

Læs hele vurderingen