For alle der vil følge med i, hvor dansk kortprosa bevæger sig hen lige nu, er Ida Marie Hede ikke til at komme uden om.
"Barndom" er titlen på det første afsnit i Ida Marie Hedes hæsblæsende og flimrende slægts- og udviklingshistorie om de kosmiske tvillinge-søstre Genesse og Caresse. De fødes i 1975, ikke af en kvinde, men ud af en gigantisk gammel højtaler, efterladt af punkshamanen Genesis P-Orridge som "et monument til naturen". Senere smelter tvillingerne sammen i form af kvinden Jeunesse, der i en strøm af filmiske senarier og groteske situationer bevæger sig ud og ind af skiftende roller og identiteter, splittet mellem metropolens kunstighed og narcissistiske selviscenesættelse og naturen og det kropsligt/biologiske. Hedes tekster benytter sig af billeder med mange referencer til film og musik, og et lyrisk-ekspressivt udtryk der frem for genkendelighed og realisme løfter det velkendte "ind i flygtige, hallucinatoriske lommer". Hun debuterede i 2010 med tekstsamlingen Seancer.
I Asta Olivia Nordenhofs og Amalie Smiths kortprosabøger finder man mange både sproglige og tematiske paralleller til Hede, og hvad kvindebilledet angår også ekkoer af Dorrit Willumsen og Kirsten Hamann.
Hedes vildt associerende, men sprogligt stramt styrede og billedrige tekster, iscenesætter og udstiller med både humor og skarphed modernitetens flydende verden og identitetsdannelse.