Bøger / skønlitteratur / graphic novels

Det kronede hjerte


Beskrivelse


Tegneserie - graphic novel. Professor Mangel er en mand som kommer ud for mange besynderlige oplevelser, men hovedindholdet er erotik og religion, tilsat en smule vold, seksuelle udskejelser, og flugt fra kriminelle agenter.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. apr. 2006

af

af

Karsten Just

d. 26. apr. 2006

I 1994 udkom de to album Guddommeligt vanvid og Uvirkelighedens vanvid på forlaget Bogfabrikken i et dejligt farvelayout. Skrevet af Jodorowsky, tegnet af Moebius. Nu udsendes de to bind, samt en tilføjelse på ca. 60 sider som afslutter historien. Farverne er væk, det hele er holdt i sort/hvide tegninger i et lidt mindre format, men her fortælles den hæsblæsende historier om professor Mangel fra Sorbonne som kommer ud for mange barokke oplevelser, bliver ramt af religiøse oplevelser ud over det sædvanlige, bliver på trods af sin impotens hovedkulds forelsket i en ung pige (han er selv gammel), deltager i seksuelle udskejelser, fornærmer Gud og hvermand, udsættes for overfald og bortføres af ukendte terrorister. Rablende gal handling, forrygende fortalt med fart over feltet, et typisk Jodorowsky/Moebius album, godt tegnet, godt fortalt, hvor intet er, hvad det synes, med humoren og det absurde som følgesvende. Trods de manglende farver er det godt, at vi fik slutningen med om professor Mangel og alle hans oplevelser til lands, til vands og i luften.