Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Det ku' ha' været mig


Beskrivelse


Lucas overfaldes en aften af en flok hætteklædte og tatoverede unge. Og det er ikke for sjov. Flokken mangler nemlig en ung til at sælge hash på gymnasiet, og de har tilfældigt valgt Lucas. Med trusler om at gøre hans familie fortræd tvinges Lucas til at blive pusher. Fra 13 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. nov. 2020

af

af

Ingelise Blom Hansen

d. 3. nov. 2020

Lucas overfaldes en aften af en flok hætteklædte og tatoverede unge. Og det er ikke for sjov. Flokken mangler nemlig en ung til at sælge hash på gymnasiet, og de har tilfældigt valgt Lucas. Med trusler om at gøre hans familie fortræd tvinges Lucas til at blive pusher. Fra 13 år.

"Det ku' ha' været mig" udkommer i serien "Mellem rum" fra Gyldendal, en serie for udskolingens unge. Serien skriver om emner, som de unge selv har foreslået. Her følger vi, set med Lucas' øjne, hvordan han med trusler og knive presses til at sælge hash på sit gymnasium. Han kan ikke se, hvordan han kan slippe væk. Heldigvis har han vennen Amir, som altid har en løsning. Teksten har meget dialog, som bringer handlingen videre. Der er ikke lange beskrivende passager. Teksten er skrevet med en lix på 12 og indholdet er møntet på de store elever i skolen.

Titlerne i serien "Mellem rum" rammer plet. Det gør denne også. I et flydende og letlæst sprog fortælles historien om Lucas, der presses til noget han for alt i verden ikke har lyst til, så læseren kan identificere sig. Det her kan måske også ske for mig? Bogens format er lækkert, og de 76 sider med tekst er til at overskue. Unge, som er kørt lidt træt i læsningen af tykke bøger, vil her få en spændende og vedkommende læseoplevelse.

Prøv at læse et par andre titler fra serien fx AfpresningDybt nede og Dybt nedePrøv at læse et par andre titler fra serien fx Afpresning og .