Bøger / skønlitteratur / roman

Det lille hotel i Lobster Bay


Beskrivelse


En traumatisk oplevelse i London får Emma til at træffe en vild beslutning, og hun køber et lille faldefærdigt, skotsk hotel. Men hotellet trænger til en kærlig hånd, og de første gæster kommer om fire uger. Mon hun kan nå det? Hyggelig feel good for alle, der elsker romaner fra små landsbyer, hvor alle kender alle.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. jan. 2022

af

af

Maria Sjøblom

d. 21. jan. 2022

En traumatisk oplevelse i London får Emma til at træffe en vild beslutning, og hun køber et lille faldefærdigt, skotsk hotel. Men hotellet trænger til en kærlig hånd, og de første gæster kommer om fire uger. Mon hun kan nå det? Hyggelig feel good for alle, der elsker romaner fra små landsbyer, hvor alle kender alle.

Emma er virkeligt sprunget ud på dybt vand ved at købe det lille faldefærdige hotel i Lobster Bay. Den tidligere ejer har ladet hotellet forfalde, inden hun nødtvungent måtte flytte ind på det lokale plejehjem. På hotellet bor også den gamle ejers hund, Wilbur, som er en stor, gammel Newfoundlænder. Emma kan ikke lide hunde, hun kan ikke forvente hjælp fra den tidligere ejer og katastroferne lurer lige om hjørnet. Heldigvis er der også venlige indbyggere i den smukke landsby, og Emma knokler ufortrødent videre. Men hvorfor er den lækre og humørsyge nabo, Aidan, både uvenlig og afvisende?.

Sød og hyggelig roman af engelske Annie Robertson, som ikke tidligere er udgivet på dansk. Her er god underholdning uden de store falbelader. Romanen trækker dygtigt på tendenser fra tidens feel good udgivelser med bl.a. renoveringsprojekter, gamle familiehistorier og landsbylivets finurlige persongalleri.

Det skotske landsbymiljø kommer desværre ikke rigtigt til sin ret, og her vil man få større fornøjelse af Jenny Colgans For langt fra dig, som også handler om at rejse væk for at overkomme fortidens traumer.