Bøger / faglitteratur til børn

Det lille marsvin


Beskrivelse


Billedbog. Om de små gnavere, marsvin, hvordan de lever, passer unger og hvad de spiser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. dec. 2005

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 23. dec. 2005

Fra vilde dyr som leopard, pindsvin, delfin, ulv, bæver og elefant har serien Hvem er du? med denne og et par andre på vej taget hul på kæledyrene og husdyrene, og der er mht. denne bog tale om samme koncept og faglige niveau, men denne gang bare om et dyr, som målgruppen af børn fra 5 år har større chance for at komme i nærkontakt med. Og igen skal titlens ord "lille" tages bogstaveligt, for som i de øvrige bøger er det ungerne, som er udgangspunkt for formidlingen. Det er en fagbog for børnehavebørn og for selvlæsere fra cirka 9 år, som her vil finde de mest nødvendige oplysninger om at have marsvin som kæledyr samt deres biologiske og adfærdsmæssige behov, altså en fin brugsbog for nybegyndere på samme niveau som fx Marsvin (Atelier, 2000) og enklere end den nyere Hibbert Marsvin (Maaholm, 2005). Hvert opslag rummer fine farvefotos, en kort brødtekst, billedtekst(er) og en boks med et spørgsmål og tre tilhørende svarmuligheder, som bringer læseren/lytteren videre til næste opslag, hvor svaret bringes.



Informationer og udgaver