Bøger / skønlitteratur til børn

Det lille raserimonster


Beskrivelse


Billedbog. Et lille monster gør Marvin sur og vred når noget går ham imod. Når lillesøster stjæler hans kiks eller børnene i børnehaven ikke vil lege. Hvordan kan Marvin mon blive fri for monstret?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. okt. 2011

af

af

Inger Søndergaard

d. 28. okt. 2011

Sjov og sød billedbog for børn i trodsalderen, om at opleve at blive vred og rasende for første gang, som også anviser et lille trick til, hvordan man kan blive af med sine vrede. Til brug i hjemmet eller i daginstitutionen for børn på 3-5 år.

Det lille raserimonster dukker pludselig op og sætter sig på ryggen af Marvin. Han bliver rigtig vred, da lillesøster stjæler hans kiks, da hans blå t-shirt er væk, og da det er svært at lege med indianerne som cowboy i børnehaven. Marvin vil ikke være vred. Heldigvis kender en ny pige i børnehaven problemet, og hun lærer ham en sang, som jager monstre og vrede væk. Sangen hjælper Marvin til at holde sit monster på afstand. Forfatteren kender vi kun fra en enkelt titel på dansk Ulf og de syv geddekid. Illustrator kendes i forvejen fra Afsked med Pjuske og Han må ikke være med. Teksten er let og enkel, og den forklarer især hvad Marvin gør, siger og tænker. Illustrationerne fylder hele opslaget med store enkle tegninger. De er malet farverigt i en realistisk streg og douce stil, som fint uddyber teksten. Personerne virker lidt for stive i udtrykket. Forsiden og bagsidens tekst viser klart, hvad bogen handler om.

Vi har i forvejen mange billedbøger om vrede, hvor farlige fantasifigurer illustrerer vrede senest Leo brøler, 2011, hvor de voksne afhjælper vreden.

En sød og ufarlig billedbog om hvordan raseri kan holdes fra døren med en lidt fortænkt løsning, at bruge andre børns erfaringer og fantasi.



Informationer og udgaver