Bo Torstensen har tidligere gjort sig i mørke tegneserier med udspring i dramatiske begivenheder, som fx den stærkt Tardi-inspirerede Min vilje, din lov (1994) og Sammen vi stå (1989), der foregår under besættelsen. Med Det lille sorte sommerhus skifter han totalt genre, til de lyse erindringer om barndommens sommerferier på Samsø. For første gang er en tegneserie af Torstensen også i farver. Erindringerne er inddelt i otte afsnit, episk fremadskridende fra ankomst til afgang og med enkelte glimt (i sort/hvid) til en mere mistrøstig nutid. I centrum af erindringerne står selvfølgelig en ca. 10-årig Bo, der klæber til de to større brødre, men især de voksne bipersoner får også liv og plads. Det gælder opfinderfaderen med de mange gode ideer, den kommunistiske soldaterkammerat, Ejwind og den æggende dejlige moster Ulla. Også lokalbefolkningen i form af den sprogligt uforståelige Bernhard og den sure Willy får fornemt mæle. Erindringerne er kærligt-ironiske stemningsbilleder uden den voldsomme dramatik, men med godt huskede detaljer om prutter, knallerter, udendørs das og biler. Den lidt skødesløse streg og den til tider bastante farvelægning synes til en vis grad at modarbejde hinanden. Helhedsindtrykket er en ikke helt vellykket billedside, hvor også tekstningen forekommer en smule sjusket, så visse ord er vanskelige at læse.