Vi har lige fået en stor digtsamling, Handlinger, fra M. L.'s hånd, og i hælene på den følger nu en mindre og i anlæg mere beskeden: Det må siges enkelt - hendes ellevte bog siden debuten i1971. Den består af 35 korte, nummererede digte som egentlig ikke lægger noget nyt til det særprægede og dybt originale forfatterskab, men som så til gengæld lukker op for dets univers heltubesværet: der cr virkelig tale om helt enkle forløb, f. eks. »mænd kommer til hende / med tøjet fuld af penge / sedler og mønter / det knitrer og klirrer de vifter hende i ansigtet / med deresskøder / og hun har gjort sig ubeviselig / og vigende / for at undgå at mærke deres besidderlyst«. Sådan knyttes magt og undertrykkelse bogen igennem til manden og kapitalen, samtidig med at alledigtene - naturligt nok - har ståsted i en kvindes psyke: på den ene, udvendige side magtfulde handlinger, på den anden, indvendige side angst, sammenbrud og håb om forandring. Det giver selvsagtdigtene gevaldige spændinger. Iudlånsarbejdet kan Det må siges enkelt bruges på to måder: som en indgang til M. L.'s forfatterskab, og som en vigtigt stykke kønspolitisk skønlitteratur.
