Skøn bog om venskab, sygdom og håb, der vil være interessant for alle fra 10 år.
Robertas veninde Charlotte er meget syg, og skal have et nyt hjerte hurtigst muligt. På en auktion finder Roberta en magisk globus, men også drengen Erik vil købe den. Det lykkes Roberta at købe den, og nu har hun pludselig mulighed for at redde Charlotte. Erik opsøger Roberta, og sammen forsøger de at redde Charlotte med hjælp fra globussen. Alt har dog en pris, og tiden er ved at løbe fra dem. Forfatteren har blandt andet skrevet Glasbørnene, som også rummer mystiske ting.
Dette er en rigtig god bog fyldt med spænding, håb og en lille smule mystik. Som læser kan man klart følge Robertas bekymring for Charlotte, og hendes kvaler ved at være sund og rask beskrives rigtig fint. Der er mange gode og ikke mindst relevante temaer i bogen og krydret med mystikken, bliver bogen meget spændende og vedkommende.
Der er efterhånden en del bøger, hvor hovedpersonen har sygdom tæt inde på livet. Mit bankende hjerteHjerte i vente og Hjerte i vente er to rigtig gode bøger med hjertesygdom i centrumDer er efterhånden en del bøger, hvor hovedpersonen har sygdom tæt inde på livet. Mit bankende hjerte og er to rigtig gode bøger med hjertesygdom i centrum.