Bogens undertitel "En bog om kreativitet, indsigt og forvandling" beskriver meget kort, hvad den handler om. Forfatteren formidler ovenstående budskab gennem en blanding af case-stories fra sin kursusvirksomhed, personlige erfaringer gennem bl.a. drømme og refleksioner over disse samt en række praktiske øvelser. Især kreativitetens særlige natur og væsen. Som komponist, forfatter og optrædende har hun en solid erfaring at trække på i den henseende. Som læser får man desuden indblik i den helt specielle sangundervisning forfatteren giver på sine kurser, hvor det for kursisterne ikke blot handler om sangteknik, men om en måde at få kontakt med nogle indre kræfter, alle er i besiddelse af. Som sidegevinst bliver kursisterne også healet af deres egen sang for problemer af psykisk karakter, de nu kan rense sig for gennem sangen. Bogen er skrevet i en personlig, engageret stil med bred pensel og uden brug af fagsprog og giver et godt billede af en kunstnerpersonlighed. For alle interesserede samt i særlig grad musikfolk og terapeuter, der her får værdifulde informationer om en fantastisk metode til at hjælpe og udvikle mennesker. Indholdsfortegnelse.