Artiklerne bygger på samtaler med Jérôme Beaujour, de er bagefter forkortet af Duras. Selv efter denne utraditionelle skriveproces fornægter Duras" smukke intense sprog sig ikke. Uffe Harderhar igen leveret en fin oversættelse. I en kalejdoskopisk form strejfes emner som kunsten at skrive, mænds natur, mødre som institution og forskellige menneskers tragiske skæbne. Artiklerne erbefolket med personer fra Duras" romaner, og det bliver tydeligt her, i hvilken grad romanerne er selvbiografiske. Duras mener selv, at hendes romaner er vanskelige, men tilføjer, at "det drejersig om et personligt forhold mellem bogen og læseren". Teksterne er præget af mange kategoriske udsagn, men de tegner også et nøgternt og ganske unostalgisk billede af Duras" liv, af tidernesforfald og vanskelighederne ved at blive gammel. Bogens dramatiske højdepunkt er en helt ærlig beskrivelse af hendes alkoholmisbrug og af delirium og forfølgelsesvanvid inden alkoholafvænningen.Marguerite Duras" forfatterskabhar fået megen vind i sejlene på det sidste, artiklerne vil henvende sig til hendes efterhånden store publikum. Bogen er betydeligt nemmere at læse end romanerne oger samtidig en æstetisk nydelse.