Bogen beskriver 60 lokaliteter af national geologisk interesse i et bælte hen over Jylland ca. fra Hobro i nord til Vejle i syd. Området nord for blev dækket af Steen Andersen: Det nordligeJylland (1992). Bag udgivelsen står blandt andre Skov- og Naturstyrelsen, og det er tanken, at man i 3 kommende bind vil nå resten af landet igennem. Beskrivelserne af de enkelte lokaliteter følgeren fast disposition: lokalitetstype, geologi, værdi, trusler / pleje, litteratur og administrative forhold. Mest detaljeret er den geologiske beskrivelse, der er ledsaget af farvefotos aflokaliteten, kort, profiltegninger m.m., til god støtte for teksten, men af og til i en lidt rodet opsætning. Oversigtskort på bagklappen og i indledningen giver en nem indgang til lokaliteternebåde i dette og det foregående bind. Når alle 5 bind foreligger vil man have et værdifuldt referenceværk over landets vigtigste geologiske interesseområder. Bøgerne vil have interesse for de lokaleplanlæggende myndigheder ogved tilrettelæggelse af ekskursioner, hvad enten det er i undervisningssammenhæng, eller til privat fornøjelse for naturinteresserede.