Bøger / faglitteratur

Det menneskelige eksperiment : om menneskesyn og moderne bioteknologi


Beskrivelse


Debat om hvordan bioteknologien vil indvirke på vores forståelse af, hvad et menneske er. Med indlæg fra forskere indenfor biologi, bioetik, filosofi, kommunikation, genforskning, kunst, medicin og kønsforskning.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Martin Hjelmborg

2006

Hvordan vil bioteknologien indvirke på vores forståelse af, hvad et menneske er? Skal der være en grænse? Bogen her er en debatbog, udgivet af Københavns Universitet. De forskellige artikler er skrevet af en række forskere inden for forskellige områder såsom bioetik, filosofi, kommunikation, genforskning m.m. med relevans for alle de områder i vores liv og fremtid, der bliver berørt heraf. Skal fx alle have ret til at få et barn, hvis teknologien gør det muligt? Bl.a. lesbiske, bøsser og kvinder over 45 år, som den aktuelle debat berører. Skal man forbedre mennesket ved at øge intelligens og hukommelse af biologisk/teknisk vej? Hvad med "forbedrede" fødevarer og drugs (som i USA), der skulle forynge mennesker? Det allervildeste: Såkaldt transgen kunst (som den selvlysende kanin). Alt dette og mere til skildres i bogen, der tilmed giver den nyeste, opdaterede viden. Til slut forslag om et netforum, baseret på tusinder af debattører over internettet til at mindske kløften mellem folk og forskning. Sproget er generelt præget af forfatternes faglige baggrund, hvilket gør bogen tung at læse for ikke-akademikere, selvom diskussionerne og især perspektiverne er spændende og relevante nok, og alle betydende folk indenfor området (beslutningstagere og forskere) burde læse den. Der er fyldige litteraturlister efter hver artikel (også web-adresser), mest på engelsk. Register.


Information

d. 22. feb. 2007

af

af

René Rasmussen

d. 22. feb. 2007