Lasch's udgangspunkt er, at overlevelse er det mest betydningsfulde spørgsmål i dag, men den daglige overlevelsesproces tapper den energi, der havde været bedre brugt til et samlet angreb påde farer, menneskeheden er stillet overfor. Hans tese er, at mennesket i krisetider undsiger sig fortid og fremtid, afviser følelsesmæssigt engagement og derved bliver selvspejlende. Detnarcissistiske menneske er skabt af forbrugerismens umyndiggørelse, teknologiens fremmedgørelse og massekulturens ekspertvælde. Forf. gør op med den frie opdragelse, der skaber usikkerhed hosbørnene, og med pluralismen og dens motto om frihed til at vælge, som han mener bunder i angst for at vælge. I gennemgangen af mange forfatteres, billedkunstneres, musikeres, psykiateres ogfilosoffers værker, bl.a. Lessing, Robert Smithson, John Cage, Jung og Marcuse får han deres ideologier til at passe lidt for godt ind i sine egne teorier. I kritikken af bl.a. fredsbevægelsen ogfri sex nærmer Lasch sig en nykonservativog nypuritansk holdning. Bogen er en videreførelse af tankerne i Narcissismens kultur, 1982, det er kontroversiel og komprimeret, men også uhyre fængslendelæsning.