Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Det nye fly


Beskrivelse


Børnene Max, Amir og Sita bor i landet Beleria. I de 4 år krigen har varet, har fjendens fly har dræbt mange. Max drømmer om at blive pilot, men først må han og Amir skaffe en solkrystal til det fly, som Sita er ved at bygge.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. okt. 2014

af

af

Boy Olesen

d. 15. okt. 2014

Spænding fra start til slut i denne roman for 8-10-årige, hvor kampen mellem de onde og de gode er midtpunktet.

De to lande Darien og Beleria har været i krig med hinanden i næsten 4 år, og bogens tre hovedpersoner, Max, Amir og Sita, der bor i Beleria, kæmper for at få fat i solkrystallerne, der vil sikre fremtidens energi, og gøre det muligt at flyve et kampfly. Vi følger de tre hovedpersoners kamp mod Darien. De kæmper bl.a. mod en bande og får et fly i luften. Man får i begyndelsen lidt at vide om hvordan de to lande ligger i forhold til hinanden med Mera-bjergkæden imellem sig, og en liste over de vigtigste personer i bogen. På indersiden af bogomslaget er der dels et landkort, og en tegning af hvad en v8-motor består af.

Historien er godt skrevet og der er ikke brugt svære ord, sætningerne er korte, og hele vejen gennem bogen er der gode stregtegninger. Bogen har en flot actionagtig forside, hvor man kan se der sker en masse. En bog man får lyst til at have i hænderne og se nærmere på.

Andre bøger hvor der også forekommer heltemodige bedrifter er fx KimEkko.