Det överexponerade gömstället

"Sjældent har Bob Hund været så modbydeligt alvorlige og trætte af alt, og netop det furepandede hjørne klæder dem virkelig ikke. Det er prætentiøst og patetisk og lyder i mest graverende tilfælde som en tyndbenet Kaizers Orchestra-pastiche. På randen af den blå/gule rabiesbefængte køters runde fødselsdag leverer den sit hidtil mest ujævne album".

Læs anmeldelse

"Den apokalyptiske Bob Hund 2020 fænger ganske fortræffeligt med sin klimpende pianotone, og den mekaniske Tvångstankar er en fremtidskabaret for de få. mens den funky Popsång (Mot Min Vilje) med dunkende basgang og en uimodståelig melodilinje er en gangske forførende sag. Midtvejs taber bandet dog pusten, og ligegyldigheden sætter ind".

"Selv om albummet vinder efter flere gennemlytninger, der tillader melodierne at sætte sig fast i kroppen, flyder sangene til sidst ud i en form for mol-melankoli, som i Bob Hunds eget univers halter efter bagkataloget".

Læs anmeldelse

"Albummet [er] nørkere og mere melankolsk i sin omgang med krautrockens monotoni, spacerockens svæv, avantgardens uberegnelighed og den modvillige drift mod poppens afklarede enkelhed - som ikke mindst gør titelnummeret til en genistreg. Andre steder står Bob Hund knap så stærkt, men er nu generelt i fornem og fascinerende form - her 20 år inde i det, der efterhånden ligner en antikarriere".

Læs anmeldelse

""Bob Hund sover aldrig". Sådan lød titlen på et livealbum med svenske, undskyld, skånske bob hund i 1999. Men efter 12 års søvnløshed er der alligevel noget, der tyder på, at hunden har taget sig en lur. Bandets seneste studiealbum, det syvende af slagsen, er i hvert fald en løjerligt søvnig bunke sange fra et band, der ellers har haft den sprælske energi som sit fineste varemærke".