Bøger / skønlitteratur / roman

Det perfekte liv


Beskrivelse


Hvad ville du gøre, hvis du vandt i Lotto? Heather vinder den helt store gevinst og vil gøre det godt for de nærmeste, men så begynder der at komme ubehagelige mails og opkald. Derfor forlader hun London med sin lille familie, men i Spanien eskalerer alt. For læsere af psykologiske thrillere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. aug. 2023

af

af

Lone Krøgh

d. 18. aug. 2023

Hvad ville du gøre, hvis du vandt i Lotto? Heather vinder den helt store gevinst og vil gøre det godt for de nærmeste, men så begynder der at komme ubehagelige mails og opkald. Derfor forlader hun London med sin lille familie, men i Spanien eskalerer alt. For læsere af psykologiske thrillere.

Da Heather vinder 29 millioner pund i Lotto, fortæller hun til det de nærmeste, som ikke må sige det videre. Nyheden løber alligevel, og for at slippe væk fra virakken og ondskabsfulde henvendelser, rejser hun med sin mand og deres to halvstore drenge til en luksusvilla i Spanien. Med er de få familiemedlemmer og venner, som Heather vil begunstige med en lille del af gevinsten. Så bliver hendes ældste søn Harry kidnappet, og der bliver stillet krav om en meget stor løsesum. Vil Harry komme tilbage i live? Er en af de nærmeste involveret i kidnapningen, og hvem kan Heather i det hele taget stole på? Det er den første psykologiske thriller af Susanna Beard på dansk.

Psykologisk thriller, som aldrig bliver rigtig spændende. Anslaget er godt, men mellemspillet er langt og slutningen et antiklimaks. Stærkest står skildringen af Heather og veninden Natalies forhold til hinanden; hvor oprigtige har de været over for hinanden gennem tiden, og hvor står de nu?.

Andre forfattere, som også skriver psykologiske thrillere, er fx Gillian Flynn, Paula Hawkins og B. A. Paris og det på et højere niveau end Susanna Beard.