Jill Mcgown debuterer på dansk med en krimi af den traditionelle engelske type. Hun er på ingen måde nogen fornyer af genren, men på flere områder bringer hun den up to date. En ung, velhavende, nybagt enke findes nøgen og stranguleret i et bådehus. Sagen overdrages til makkerparret: kommisær Lloyd og hans unge assistent Susan Hill. De opdager snart, at ægteparret Helen og Donald Mitchell er centrale for opklaringen. D. var afdødes elsker, og den person hun sidst blev set sammen med i live er fiffigt nok Helens elsker. Morderens identitet kommer ikke som den store overraskelse, men som ofte indenfor genren er det også ræsonnementerne og afsløringen af omstændighederne omkring drabet, der er vigtigst. Der er stadig mange læsere der nyder at pusle med et sobert drab, og selvom der både myrdes og bedrives hor, er Det perfekte par en af de bøger, vi trygt kan udlevere til hvemsomhelst Forlaget annoncerer en serie med Lloyd og Hill i hovedrolerne.