En bog til dem, der filosoferer over livet og gerne ligger på sofaen og hviler og lader tankerne vandre.
Den svenske forfatter, som er præst og foredragsholder agiterer for vigtigheden af hvile. I hans optik handler hvile om gøre det, man holder af, eller det man bliver veltilpas af. Hvilen er urgammel, og forbinder os med noget der er hinsides det synlige. Ordet hvile åbner op for noget - et rum, et læ, et sted at gemme kærligheden. Der er også en teologisk vinkel i forhold til hvilen med et afsæt dels i skabelsen og i den jødiske sabbat. Han mener, der er en velsignelse i uegennyttighed, og det er på tide at vi genopdager og genoptager hviledagen og huske at bremse op i livet.
Hans tanker omkring hvile er en anderledes tilgang til noget spirituelt, som han kobler op til noget der er større end os selv, til tider næsten på et guddommeligt eller universelt plan. Jeg får et indre billede af at det er en hyldest til at vi skal hvile i os selv, eller lade hvilen falde på os. Begrebet hvile åbner op for gamle og nye fortolkninger. En interessant kobling på hvile jeg ikke er stødt på andre steder. Beskrivelsen er let læselig og genkendelig fra ens egen hverdag. Desværre synes jeg ikke helt bogens forside illustrerer emnet.
Der er en kobling til filosofi, "lommefilosofi" og teologi. Den minder mig lidt om Johannes Møllehaves bøger, men det er nok bøger om personlig/spirituel udvikling som er relevante fx Lad alt blive din læremester.