Bo er på besøg hos sin mormor og morfar. Det kan han godt lide, for morfar vil gerne fortælle historier. Ved siden af huset ligger et gammelt hus. Fra morfars stue er der en dør ind i detgamle hus. Han fortæller Bo, at der er spøgelser bag døren, og at det kan være farligt at gå derind. Bo lister sig alligevel derind og møder to hvide og et sort spøgelse. Han kommer derind firegange, og hver gang har han noget med ud, som de hvide spøgelser tager fra det sorte og som mormor senere låser inde i et skab. Det viser sig til sidst, at det sorte spøgelse er morfar og at deting, som Bo får med ud, er vin, cigarer og slik, som morfar ikke må få. Afsnittene, hvor Bo er i spøgelseshuset, er lavet som tegneserie med bobletekster af Preben Topp og tegnet af Orla Klausen,der også har lavet bogens øvrige illustrationer. På forsiden ses Bo i fuld fart ud fra spøgelseshuset med de tre spøgelser i døråbningen. Teksten er verssat med store typer og god linieafstand.Dette, kombineret med etgenkendeligt miljø, den grundlæggende handling og tegne-serieafsnittene, gør bogen let tilgængelig for målgruppen, der er elever i indskolingsalderen. Højtlæsnings- ogsnakkebog i bhkl.-2.kl., selvlæsning fra ca. 2. kl., også egnet for lidt ældre læsesvage elever.