Bøger / skønlitteratur til børn

Det store bjørnekram


Beskrivelse


Billedbog. Bjørn elsker at kramme, og den krammer alt han møder på sin vej. En dag møder den en mand der vil fælde det flotteste træ i skoven, og pludselig bliver Bjørn sur! Men Bjørn er tro mod sin natur, og den løser problemet ved at give manden et ordentligt bjørnekram.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. apr. 2014

af

af

Merete Trap

d. 15. apr. 2014

To søde og pudsige billedbøger om dyr med identitetskrise. Bøgerne henvender sig til børn fra ca. 4 år, som er i stand til at forstå den underfundige humor.

To pudsige og underfundige billedbøger, om dyr med identitetskriser. I Det store bjørnekram møder vi bjørn, der er så kærlig at den krammer alt hvad den møder, både dyr, mennesker og træer. Da en mand forsøger at fælde et træ i skoven, bliver bjørn dog sur! Men pga. sin blide natur, vælger bjørn at løse krisen ved at give manden et kram. Til bjørns overraskelse får dette manden til at flygte. I Elg søger lykken møder vi elg, der altid er meget forsigtig. Men en solskinsdag sejler den ud i en båd, det bliver uvejr og den strander på en øde ø. Som en anden Robinson Crusoe lærer den nu at klare sig sammen med skildpadden Tirsdag, og den vender hjem til sine venner som en modigere elg. To humoristiske og underfundige billedbøger, om at være trofast mod sin egen natur, om at se sin frygt i øjnene og forandre sig. Børn fra ca. 5 år samt den voksne højtlæser vil hygge sig over de pudsige dyr. Illustrationerne er simple og charmerende. Dette er Nicholas Oldlands første bøger på dansk, og der er flere på vej i samme serie.

Jeg kan ikke finde andre billedbøger helt som disse, men Bare jeg ku' brøle! og Bare jeg ku' danse! af Tiziana Bendall-Brunello handler også om selvtillid og identitet.

To søde og underfundigt humoristiske billedbøger for børn fra ca. 5 år. Både barn og formidler vil få en god læseoplevelse.