Det store løb

Det er forståeligt, at M. K.s bøger er så folkekære blandt landbefolkningen, for de beskæftiger sig med de dagligdags ting, dyrkningen af jorden, nydelsen af naturen, ung kærlighed, alderens resignation, og de foregår i miljøer, der kendes på nært hold af læseren, husmandssteder, små gårde, samt i det lidt fjerne herregårdene, godserne. At de gode mennesker i romanerne så er så ualmindeligt gode og de onde så ualmindeligt onde, at de intet har med virkelighedens mennesker at gøre, gør dem så meget mindre komplicerede. T denne bog vender unge Niels hjem fra udlandet for at overtage sit fædrene gods, men slette mennesker har ved bedrag overtaget det fra ham, og arbejder nu på at få ham helt udmanøvreret. Men takket være den retsindige godsejerdatter, Niels' stoute mor, samt gamle venner i forskellige samfundslag, lykkes det at få det rigtige testamente til at dukke op til sidst. Med hingsten Ibrahim, vanrøgtet af de slette og nænsomt plejet og trænet af ham selv, vinder Nielssamtidig sejr over sin rival på de allersidste sider. Niels får sin rette arv, sin godsejerdatter og alt vender sig som i M. K.s romaner til det velsignede. M. K.s romaner behøver hverken at roses eller rises. Man må købe ind efter sin bogvalgspolitik på stedet.

Læs hele vurderingen

For læsere af nostalgiske romaner fra en svunden tid, fortrinsvist et ældre publikum og BK-lånere.

Genoptryk af en af Morten Korchs mest kendte historie. Det store løb udkom første gang i 1947 og siden i 1975 og 1998. Der er ikke ændret i teksten i denne udgave, men der er brugt nutidig retskrivning. Bogen er trykt med stor og tydelig skrift. Det er den klassiske historie om den unge aristokrat Niels Juel, der har mistet både gods, titel og muligheden for den store kærlighed på grund af onde menneskers svigefulde opførsel. Det eneste, der er tilbage er væddeløbshesten Ibrahim, men det viser sig at være alt rigeligt, da de sammen vinder det store væddeløb og dermed både navn, herregården og den trofaste Kirsten Hein. Det er en roman, som sætter de gode gamle dyder, ærlighed, kærlighed, godhed og det arbejdsomme liv i højsædet og der er ikke mange nuancer i den temmelig ensidige personkarakteristik. Sproget er gammeldags og dialogen ofte højstemt og fuld af floskler. Når det alligevel er til at holde ud, er det på grund af nostalgiværdien. De fleste vil nok kunne høre "Er du dus med himlens fugle" som baggrundsmusik under læsningen.

I samme stil er forfatterens knap 100 andre titler eller bøger af den mindre kendte Lars Nielsen.

Der venter ikke læseren ret mange ubehagelige overraskelser ved læsningen af en Morten Korch roman. Fra første side ved man, hvem der er de gode, hvem der er skurke og at alting ender med den helt store lykke. Primært til ældre lånere.

Læs hele vurderingen