Det store selskab

Digte om at finde sig til rette i sig selv, i naturen og blandt andre mennesker. For læsere af ny dansk poesi.

Bogen er delt op i to dele. Første del af digtsamlingen er ifølge forlagsbeskrivelsen, en rejsedagbog fra Cagliari på Sardinien. I den anden halvdel forsøger digteren at komme i forbindelse med naturen gennem en eremitisk tilværelse. To digte sat med kursiv adskiller de to afdelinger.

Efter endt læsning står man en smule diffus tilbage. For med linjer som "jeg ved ikke længere hvad jeg ikke ved" og "Hvem er du/ store fjerne/ indvendige følelse af hjem/" virker udgangspunktet for sikker viden til at være nogenlunde lig nul. Det eneste faste holdepunkt er spoget. Ved siden af den latente uvished indeholder digtene en vis surrealisme, hvis modspil er den konkrete virkelighed. "Fra taget hænger græsset og duver/ foran øjnenes sardiner i olie" er bare et eksempel. Trods denne sprælskhed fanger enkelte digte fx digtet "Selvhad, skyld og ynk" med stor dybde, en personlig krise og eksistentielle overvejelser.

Jens kæmpes digte minder i deres patos om Gunnar Ekelöf, fx Dīwān over fyrsten af Emgión. Eventyret om Fatumeh. Vejviser til underverdenen, men jeg kommer også til at tænke på Werner Aspenströms Sardinen i tunnelbanen : digte 1946-97Dīwān over fyrsten af EmgiónEventyret om FatumehVejviser til underverdenenSardinen i tunnelbanenJens kæmpes digte minder i deres patos om Gunnar Ekelöf, fx Dīwān over fyrsten af Emgión. Eventyret om Fatumeh. Vejviser til underverdenen, men jeg kommer også til at tænke på Werner Aspenströms : digte 1946-97.

Læs hele vurderingen