Historien om 100 års dansk naturfredning og naturfredningslovens stærke og især svage sider. For interesserede i dansk naturpolitk og naturens tilstand.
I 100-året for den danske naturfredningslov gennemgår Kjeld Hansen den danske naturs tilstand, og hvorvidt de danske naturfredninger egentlig har noget at være stolte over. Bogen er i tre dele: Første del behandler naturfredningens historie i Danmark fra dens spæde start til nu. Anden del gennemgår udvalgte fredninger og gør status. Tredje og sidste del tager fat på fremtidens fredning. Både de dystre udsigter, men også forslag til en mere fremtidssikret model, hvor der fx hentes inspiration i svenske naturfredningsmodeller. Bogens præmis er en gennemgang af de knap 6000 fredninger, der foretaget i Danmark. Det tal viser sig at være kunstigt højt fra ministeriel side. Bag tallet gemmer sig reelt millioner af spildte kroner, fejlslagne politikker og private interesseorganisationer, der har samlet stumperne op. Kjeld Hansen er journalist og debattør.
Kjeld Hansen er skarp, præcis og seriøs i sin fremlægning, og han er uden tvivl en sand vismand på området. En ufattelig grundig og omfattende bog, der afdækker et enormt pengespil og naturtab. Bogen er stor og flot, med fotos, der supplerer den heftige tekstmængde fint. Intet mindre end et storværk om dansk naturhistorie.
Kampen om Danmarks natur dækker naturfredningen historisk, men langt fra så kritisk.